Hvem er jeg

Mit navn er Bettina Lund, og jeg er indehaver af Zoneterapi til dyr. Jeg er uddannet Aut. Veterinærsygeplejerske og har igennem de sidste 13 år arbejdet på forskellige dyreklinikker, hvor jeg har opnået en stor viden omkring og erfaring med hunde og katte. Jeg startede min uddannelse hos Sano Canis v/Vivian Birlie som hundezoneterapeut i september 2017 og blev færdig den 2. juni 2018.


Min personlige og faglige motivation for at starte en ny uddannelse er at gå ind og arbejde med hunde og katte på en mere helhedsorienteret måde i forhold til at sikre den højest mulige trivsel hos dyrene. I mit arbejde som veterinærsygeplejerske har det altid været vigtigt for mig at være med til at hjælpe og gøre en forskel for vores firbenede venner. Jeg nyder derfor at fordybe mig i denne spændende uddannelse, hvor ny viden og indsigt lægger sig fint i tråd med min hidtidige viden og erfaringer.


Fra mit arbejde som veterinæsygeplejerske er jeg bevidst om at se på ikke bare det enkelte dyr, men også dyrets miljø og omgivelser, hvor fx en hund med luftvejslidelser måske bor i et hjem, hvor brændeovnen ofte er tændt. Fordøjelsesproblemer kan skyldes forkert fodring, men også være stressrelateret, ligesom hunde og katte kan overtage symptomer fra deres ejere. Årsagerne kan være mange og for at sikre dyrets bedst mulige trivsel, er det vigtigt at se det store perspektiv såvel som detaljen.


Jeg har selv 2 jagthunde, en Ft springer spaniel og en Ft cocker spaniel, som i den grad nyder godt at zoneterapi og akupressur efter en hård jagt.


 

Uddannelse og erfaring

2018

•Indehaver af Zoneterapi til dyr

•Uddannet dyrlægeeksamineret zoneterapeut til hunde og katte (uddannet 2. juni 2018)

•Aut. veterinærsygeplejerske


2017-2017

•Aut. veterinærsygeplejerske, Strib dyreklink


2015-2017

•Aut. veterinærsygeplejerske, Højgård hestehospital


2008-2015

•Aut. veterinærsygeplejerske, DyrlægeRingen i Glamsbjerg


2005-2008

•Veterinærsygeplejerskeelev, Dyrlægeringen i Glamsbjerg

Efteruddannelse

2016 Iso Dyrlægens introduktionskursus


2015 Arbejdsmiljøorganisationens arbejdsmiljøuddannelse


2013 Therapy Laser v/American institute of medical laser application


2012 Håndtering af adfærdsproblemer hos kat,E-vet v/Fagdyrlæge Estrid Hasager


2011 Laboratoire arbejde v/Dyrlæge Steen Engermann


2011 Veterinærsygeplejerskenes dag v/Hansenberg, Kolding

Ernæringsundervisning og produkttræning af RoyalCanin foder samt sygdomsdiæter v/Dyrlæge Jakob Lassen

Zoneterapi til dyr - Fyn

CVR nr39226537